Logo Lille 500px
Et udvalg af vores vielsesringe

Du kan se et udvalg af vores vielsesringe her på siden. Du er selvfølgelig også velkommen til at besøge vores butik på Store Kongensgade 58 i København, hvor vi gerne præsenterer dig for hele vores udvalg af ringe i forskellige materialer og prisklasser.

Symbol på evig kærlighed

Vielsesringe er uden tvivl det vigtigste og mest betydningsfulde smykke, vi køber i vores liv. En vielsesring er symbolet på en mand og kvindes kærlighed og løfter til hinanden, og en elegant måde at vise sin samhørighed. Derfor bør valget af ringe bero på grundige overvejelser og professionel vejledning fra en faguddannet guldsmed.

Design

Når I skal vælge udseende og design, bør I først og fremmest følge jeres instinkter og mavefornemmelse. Spørg jer selv, hvilket design I vil have det godt med at bære hver dag resten af jeres liv og undgå pludselige og eksperimenterende indskydelser, som I måske fortryder. Kig i vores inspirationsgalleri og få gode ideer til udformningen. Kom dernæst og besøg os i vores hyggelige butik, hvor I kan få personlig vejledning og prøve forskellige ringe. Når det gælder vielsesringe, er det ikke kun vigtigt, at smykket ser godt ud, men også at det føles rigtigt på fingeren.

Vielsesring af jeres eget guld

For en ekstra personlig løsning med høj affektionsværdi, kan I vælge at få jeres vielsesringe fremstillet af eget guld. Det kan f.eks. være mormors gamle guldsmykker eller andre kostbarheder, som både menneskeligt og materielt har en stor værdi for jer som par. Netop fordi vi udformer alle vielsesringe i hånden, kan vi tilbyde omsmeltning af jeres gamle guld og dermed skabe nye minder af fortidens. Hos Apel Fine Jewellery tilbydes I markedets højeste pris på guld, så I får rigtig meget at handle for, når I skal vælge jeres vielsesringe.

Håndlavede vielsesringe

I skal bære jeres vielsesring hver dag resten af livet. Derfor er det vigtigt at vælge ringe, som er både tidløse og af høj kvalitet. Hos Apel Fine Jewellery i København laver vi alle vores vielsesringe i hånden og hver eneste ring er noget helt særligt. En vielsesring i guld med diamanter fra Apel Fine Jewellery er således noget helt specielt, da den er et unika smykke.

Håndlavede og unikke vielsesringe

Hos Apel Fine Jewellery ønsker vi at give jer en særlig oplevelse. Med godt håndværk, de bedste materialer, professionel og dedikeret vejledning samt øje for det individuelle, skaber vi smukke og personlige vielsesringe i guld og platin. Vi arbejder med hvidguld, platin og palladiumhvidguld samt klassisk rødguld i 14 kt, 18 kt eller 24 kt og diamanter i fineste kvalitet. Vi udvælger nøje de bedste materialer og ædelstene, så I er garanteret et både smukt og langtidsholdbart smykke, som kan bringe jer glæde år efter år.